Børn og unge får fejlagtigt diagnosen ADHD
Siden 2005 er antallet af børn og unge med mistanke om ADHD steget med hele 264 procent. Men mange af de børn og unge, der ender med diagnosen, har slet ikke ADHD – de har bare svært ved at kommunikere.
Sprogforstyrrelser kan være et af symptomerne på ADHD eller autisme, og derfor er det ofte den diagnose, læger og psykologer hæfter på børn og unge med problemskabende adfærd, der har svært ved forstå og gøre sig forståelige sprogligt.
Det viser tilbagemeldinger fra flere psykologer og børnepsykiatriske afdelinger i forbindelse med et større forskningsprojekt om børn og unge med sprogforstyrrelser på Aalborg Universitet.
Flere læger og psykologer fortæller, at mange af de børn og unge der udviser sprogvanskeligheder, ofte ender med at få diagnosen ADHD, fordi lægerne ikke ved, hvilken diagnose de ellers skal give dem. Det er ikke helt nyt for os, da mere omfattende forskning i udlandet også har påvist, at det er et reelt problem, siger psykolog og lektor ved Aalborg Universitet Kristine Jensen, der står bag forskningsprojektet.
Formanden for Pædagogisk Psykologisk Forening, Bjarne Jensen, nikker genkendende til, at alt for mange børn og unge får en ADHD–diagnose.
Diagnosen bliver brugt alt for lemfældigt. Der er en tilbøjelighed til, at ADHD er den diagnose, man giver børn og unge med sociale vanskeligheder. Børn er forskellige og reagerer forskelligt. Deres reaktion kan derfor lige så godt bunde i, at de for eksempel har problemer i hjemmet eller skolen.
Ifølge Kristine Jensen fra Aalborg Universitet skyldes de mange fejldiagnosticeringer, at lægerne er dårligt stillet, når de skal udrede børn og unge med sprogforstyrrelser.
Der er endnu ikke udviklet tilstrækkelig gode nok redskaber til at skelne mellem sprogforstyrrelser og ADHD. Det er blandt andet det, som vi i vores forskningsprojekt arbejder målrettet på at udvikle, siger hun. Kilde: DR
Klik og læs mere
Tilbudsportalen 