Hop til indhold

Ungdomskriminalitet: 12 gode råd til forældre

30/03/2012

Vil du forebygge, at dit barn kommer ud i kriminalitet, eller er du bekymret for, om han eller hun allerede er inde på en kriminel løbebane?

24timer har spurgt SSP-koordinator Carsten Rasmussen og familievejleder og teenagespecialist Mette Weber om, hvad man som forælder kan gøre.

1. Brug tid med dit barn. Den allervigtigste forebyggelse er, at du, allerede fra barnet er helt lille, sørger for at være nærværende i dit barns liv. Brug tid sammen – leg med dit barn, og inddrag dit barn i opgaverne i hjemmet.

2. Nærvær. Sæt dig helt konkret som mål, at du i mindst et kvarter om dagen skal fokusere 100 procent på dit barn. Du kan godt selv mærke, hvornår du er nærværende eller ej ¿ og det kan dit barn også.

3. Vis dit barn tillid. Hvis dit barn skal lære at begå sig på en ansvarlig måde i samfundet, er du nødt til at vise ham eller hende tillid.
Lad børnene være med til at bestemme derhjemme, og giv dem på den måde et medansvar for, at hjemmet og familien fungerer. Den ansvarlighed overfører de helt automatisk til livet uden for hjemmet.

4. Lær dit barn at løse problemer. Lad være med altid at løse dit barns problemer, for det lærer børn ikke noget af.

Hvis barnet er endt i en konflikt, så lad ham eller hende selv komme med et bud på en løsning. Hvis den ikke virker, så vis barnet vejen, men overtag ikke konflikten.

5. Ros og anerkendelse er vigtigt. Højt selvværd mindsker risikoen for, at unge havner i kriminalitet.
Styrk dit barns selvværd med ros og anerkendelse, når barnet gør noget godt.

6. Læg mærke til ændringer. Vær opmærksom på, om dit barn ændrer adfærd og hold for eksempel øje med nedenstående signaler.

Er din teenager pludselig ikke så meget hjemme, eller burer han sig inde på værelset?

Er hun flakkende i blikket og lytter ikke til, hvad du siger? Er han sur og råber over ting, han ikke plejer at hidse sig op over?

Trækker hun sig og gider ikke være sammen med dig eller resten af familien?

7. Lyt til din intuition. Nogle gange kan du bare mærke, at der er noget galt uden at kunne sætte en finger på hvorfor. Derfor skal du lytte til den slags fornemmelser, og reagere på dem, hvis du mærker, at noget ikke er, som det skal være.

8. Konfronter dit barn. Hvis du har mistanke om, at dit barn har stjålet, så spørg barnet, hvor det har tingene eller pengene fra, for du ved, at barnet ikke har nogen penge. Spørg åbent, uden at være fordømmende.  

9. Skole eller pjæk? Hold øje med, at dit barn går i skole hver dag. Hvis du opdager, at han eller hun pjækker, så kontakt skolen og eventuelt socialforvaltningen.

10. Tjek op uden at bryde tilliden. Er du bekymret for, om dit barn går i skole eller i det hele taget lyver om, hvor han eller hun opholder sig, så tjek det. Men vær ærlig om, at du har tænkt dig at ringe til skolen eller vennernes forældre, så tilliden ikke brydes.

11. Dan et forældrenetværk. Al erfaring viser, at et forældrenetværk kan løfte ikke bare udsatte børn og unge, men hele klasser.

Styrken ved netværket er, at I som forældre lærer hinanden at kende og derfor nemmere kan lave fælles regler for jeres børn og unge om for eksempel, hvor længe de må være ude, hvor de må opholde sig og om alkohol.

Det gør det også lettere at kontakte andre forældre, hvis du har en bekymring i forhold til deres barn.
  
12. Du skal ikke være flov. Hvis du vil hjælpe dit barn, så er det vigtigt at bede om hjælp og fortælle om din bekymring på skolen, i fritidsklubben eller hos de sociale myndigheder. Kilde: 24timer

Klik og læs mere

Billige opholdssteder til anbragte unge>>

De særligt utilpassede og udadreagerende unge>>

Rådgivning til forældre om unge v. socialkonsulent Jess Bødiker>>

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s