Indsats for adfærdsvanskelige børn og unge
Det er ikke rart at blive smidt uden for døren. Så ved man, at man har gjort noget forkert. Men hvad så, hvis man bliver smidt uden for døren på mere permanent basis? Så er man måske bare helt forkert? Eller hvad?
Der er et skarpt udskilningsløb i gang i den danske folkeskole. Næsten 30.000 socialt utilpassede børn og unge befinder sig i dag enten helt eller delvis uden for det gode selskab i normalklasserne.
Og tallet er i hastig vækst. Bare fra 2008 til 2009 steg antallet af adfærdsvanskelige og udadreagerende børn og unge, der modtager specialundervisning, med hele 20 procent.
Og for hver gang en ny elev træder over tærsklen til specialklasser eller specialskoler, begynder kommunernes kasseapparat for alvor at tælle. Specialundervisning tegner sig i dag for ca. 20 pct. af skoleudgifterne.
Det er altså enorme summer, der er på spil. Men for en række af disse børn og unge er der meget mere på spil end bare penge. Det er de børn og unge, der faktisk ville trives bedre, hvis de fik lov til at blive i deres normalklasser – og ikke blev sendt uden for døren.
Det er her helt essentielt, at man skelner mellem børn og unge med diagnosen ADHD, og de børn og unge, der ret beset befinder sig i en gråzone. Børn og unge med diagnoser som ADHD, svær autisme, motoriske handikap mv. er uden tvivl bedst hjulpet dér, hvor specialkompetencerne er.
Det bliver straks mere gråtonet, når man taler om den – hurtigt voksende – gruppe af socialt udsatte børn og unge, der har trivselsproblemer, milde former for ADHD eller generelt bare har vanskeligt ved at komme ordentligt i kontakt med omverdenen.
Som det fremgår af flere analyser, ville mange af disse børnunge med sociale vanskeligheder faktisk være bedre hjulpet, hvis de blev i deres klasser. Bliver de først placeret i specialklasser, risikerer man, at udviklingen af deres sociale kompetencer går i stå.
Og sker det, kan man godt glemme alt om at udvikle deres faglige kompetencer. Vi gør altså denne gruppe elever en bjørnetjeneste ved at henvise dem til specialundervisning.
Skal de blive i normalklassen, skal det omvendt ske under forudsætning af, at lærere og skoler bliver styrket og opkvalificeret, så de kan tage rigtigt hånd om disse børn og unge. Og denne indsats for adfærdsvanskelige børn og unge må under ingen omstændigheder undervurderes.
Diskussionen om specialundervisning er ikke let. Mange lærere og forældre stejler, når man taler om at udvide normalklassens rummelighed. De siger, at det blot handler om besparelser. Men det gør det faktisk ikke. Det handler om at give alle elever den bedst mulige folkeskoleuddannelse. Kilde: Politiken
Klik og læs mere
Tilbudsportalen 