Hop til indhold

Randers Kommune vil reducere antallet af anbringelser

05/02/2012

Efter svensk forbillede vil Randers Kommune nedbringe antallet af anbragte børn, der er langtidsanbragt på institutioner – væk fra nærmiljø, familie og netværk. I stedet skal den socialpædagogiske indsats og forebyggelse styrkes i børnenes nærmiljø.

Omkring 100 børn fra Randers er for tiden anbragt uden for kommunen. Det sker naturligvis for at hjælpe børnene i en alvorlig, social situation. Bagsiden af medaljen er, at børnene ofte kommer væk fra deres nærområde og dermed eksempelvis også væk fra deres kammerater, bedsteforældre, onkler og tanter.

Netværk som disse kan være meget vigtige holdepunkter og en støtte i en svær tid. Derfor bør vi kunne hjælpe børnene i deres nærmiljø frem for at sende dem væk, siger børne- og familiechef Sonja Møgelsvang.

Randers Kommune åbnede allerede sidste år en ny døgninstitution i Romalt for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet. Nu ønsker kommunen at gå videre ved at lære af svenske erfaringer. I Sverige benytter kommunerne sig langt mere af lokale plejefamilier end ophold på døgninstitutioner.

Svenskerne inddrager desuden børnenes slægt og netværk langt oftere i det socialpædagogiske arbejde. Specialkonsulent og ph.d. Stinne Højer Mathiasen fra KREVI, Det Kommunale og Regionalen Evalueringsinstitut, står bag flere undersøgelser af de svenske erfaringer. Hun fortæller, at svenskerne benytter sig af behandlingsophold på institutioner, men at længden af opholdene er betydelig kortere.

Sådan gør mange svenske kommuner. Ikke kun fordi det er dyrt, men også fordi forskning viser, at langvarige institutionsophold kan gøre ondt værre. Når unge med problemer er sammen med andre unge, som også har problemer, er der nemlig en risiko for at de inspirerer hinanden. Derfor kan det være vigtigt med en indsats, der berører det omkringliggende samfund, fortæller Stinne Højer Ma­thiasen.

Tirsdag den 7. februar vil hun fortælle mere om de svenske erfaringer, når Randers Kommune holder seminar om fremtidens arbejde med børn og unge, der har særlige behov. 170 fagpersoner fra hele kommunen inden for pædagogik, politi, skole- og socialvæsen er tilmeldt til seminaret.

Der er dermed lagt op til et bredt og fagligt favnende seminar, oplyser Sonja Møgelsvang.

Hun understreger, at en bred dialog er vigtigt for at nærområderne kan levere de bedste løsninger for alle børn.

Det er i den sammenhæng meget vigtigt at skoler og daginstitutioner bidrager positivt til, at børn og unge med særlige behov får mulighed for at trives og udvikles i lokalområdet.

Seminaret kommer således langt fra udelukkende til at handle om anbringelse. I fremtiden skal der nemlig være mere fokus på forebyggelse.

Og skal det lykkedes, er vi afhængig af et bredt samarbejde, understreger Sonja Møgelsvang. Kilde: Randers Amtsavis

Klik og læs mere

Bosteder med få unge>>

Kontaktpersoner til de svageste borgere>>

Færre unge anbringes på socialpædagogiske opholdssteder>>

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s