Hop til indhold

Indsats for kriminelle unge

24/08/2010

Der er jo ingen, der realistisk kan tro på, at danske unge skulle være 13 gange mere kriminelle end de unge i vores nabolande. Vi straffer de unge markant hårdere i Danmark, og det er absolut intet der tyder på, at det skulle være den rigtige vej at gå, lyder det fra Kim Østerbye, formand for Fængselsforbundet.

Danmark ikke bare indehaver af en suveræn nordisk rekord i ubetingede domme til unge i alderen 15-17-år. Danmark har også rekorden i at lade kriminalitetstruede unge afsone deres straf i fængsler fremfor på sikrede døgninstitutioner, der har tilknyttet pædagogiske medarbejdere til de unge.

Unge mennesker kan jo stadig præges i en god retning, og derfor er det da dobbelt ærgerligt, at man fra dansk side vælger at sætte så mange af de unge kriminelle i fængsel, mener Fængselsforbundets Kim Østerbye.

Op gennem 1980’erne var omkring hver fjerde sanktion over for kriminelle unge det såkaldte “tiltalefrafald med vilkår”. Her undgik de unge at få en dom, men kun på helt særlige vilkår og betingelser.

Men på trods af, at man i 1999 indførte de såkaldte ungdomskontrakter, der i sin grundsubstans kan sidestilles med et tiltalefrafald med vilkår, er antallet af de kriminelle unge, som stillet for en dommer ved en dansk domstol opnår et sådant tiltalefrafald med vilkår, i 2010 svundet ind til få unge om året.

Også 1980’ernes omfattende brug af advarsler til socialt utilpassede og kriminalitetstruede unge er stort set en saga blot. Til gengæld er domstolenes brug af både betingede og ubetingede domme næsten fordoblet. I 2010 har foreløbigt i alt ti unge kriminelle afsonet deres dom i et fængsel. Kilde Fyns.dk

Klik og læs mere

Socialpædagogiske opholdssteder – Forebyggende indsats>>

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar