Hop til indhold

Gigant besparelser på socialområdet i Århus

11/12/2010

Anbragte børn og unge, sindslidende, voksne handicappede og andre borgere i Århus med behov for sociale tilbud kan forvente store nedskæringer eller nedlæggelser af deres tilbud næste år. Området skal spare langt flere penge, end der er lagt op til i sparekataloget, som blev aftalt onsdag aften af et stort flertal af partierne i Århus Byråd.

Socialrådmand Hans Halvorsen præsenterede fredag avisen for en ekstra spareplan på socialområdet på 130 mio. kr. Vel at mærke oveni de 55 mio. kr. socialområdet i forvejen skal spare. Derfor skal det specialiserede socialområde i Århus Kommune ud og spare i alt 185 mio. kr. i 2011 stigende til 250 mio. kr. i 2014. Det svarer i realiteten til, at 10 procent af socialområdets samlede budget forsvinder næste år.

Vi har i afdelingen haft et underskud på et trecifret millionbeløb i år på grund af en stigende efterspørgsel på sociale tilbud på Tilbudsportalen. Der er kommet flere end 10.000 ekstra borgere til Århus de seneste tre år. Og samlet er der et stigende antal voksne handicappede, ligesom der har været flere anbringelser af børn og unge og flere psykisk syge, der skulle have hjælp, forklarer rådmand Hans Halvorsen.

Det har fået økonomien til at løbe løbsk på socialområdet, og socialrådmanden træder nu kraftigt på bremsen samtidig med, at han vil skære hårdt for at afdrage underskuddet. Det er klart, at når der skal skæres så stort et beløb vil det ramme borgerne. Men vi har virkelig bestræbt os på at finde besparelser, der er så nænsomme for socialt belastede børn og unge som muligt, siger han.

I flere af nedskæringerne vil socialforvaltningen eksempelvis gå nye veje for at finde nye og billigere sociale tilbud. Samtidig med fremlæggelsen af den gigantiske spareplan kommer han med en særdeles kraftig appel til både sine byrådskolleger og til regeringen om at afsætte flere penge til det specialiserede socialområde. Kilde: DRS

Klik og læs mere

Kriminelle unge ønsker voksen kontakt>>

Konsulentbistand til visitation og markedsføring af opholdssteder>>

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s