Hop til indhold

Aalborg sender færre unge kriminelle på sikrede institutioner

08/04/2011

Aalborg Kommune vil forsøge at gå andre veje i forhold til nogle af de kriminalitetstruede unge, der hidtil er blevet anbragt på sikrede institutioner.

Selvom Aalborg Kommune ikke har nogen direkte indflydelse på antallet af kriminelle unge, som dømmes til anbringelse på sikrede institutioner, vil kommunen fremover forsøge at begrænse antallet af de utilpassde og udadreagerende unge, der anbringes på institutionerne som behandling.

På den måde regner man med at spare 600.000 kroner om året. Men ifølge familie- og beskæftigelsesforvaltningen er det ikke den primære begrundelse for forslaget, som præsenteres for familie- og socialudvalget i dag.

Analyser har nemlig vist, at det at anbringe utilpassede og kriminelle unge på sikrede institutioner som behandling i en kortere eller længere periode ikke har den fornødne effekt. I bedste fald giver det måske lidt ro i de måneder, den unge er anbragt på institutionen. Men i det lange løb ændrer det desværre sjældent så meget, at det giver mening.

Ændringsforslaget drejer sig udelukkende om de kriminelle unge, som er anbragt på sikrede institutioner som behandling – for eksempel fordi vedkommende udviser selvdestruktiv adfærd, og dem vil man fremover forsøge at placere i andre tilbud.

For eksempel med hjælp fra netværksjægerne eller botilbuddet på Davids Alle. Og er det nødvendigt, giver nye regler på området også mulighed for at fastholde vedkommende på en almindelig døgninstitution eller et privat socialpædagogisk opholdssted i op til 14 dage.

Sidste år steg antallet af kriminelle unge, som anbringes på sikrede institutioner fra 4 til 11 i Aalborg Kommune. Og selvom det kun var begrundet i behandling i seks af de 11 tilfælde, skønner kommunens specialenhed, at den ændrede praksis vil bringe antallet ned på fire om året fremover.

En plads på en sikret institution koster – udover et fast bidrag på 4,72 mio. kroner som Aalborg kommune skal betale til institutionerne hvert år – 1,27 mio. om året. Så det er ikke småpenge kommunen skal af med, hvis forbruget stiger igen. Kilde: Nordjydske

Klik og læs mere

Kriminelle unge med beton i armene>>

Ungdomssanktionen skal nu evalueres>>

Kvalitetsudviklingen i fokus på de sikrede institutioner>>

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Skift )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.