Tilbudsportalen får forbedret søgefunktion
Som led i arbejdet med version 2.0 af Tilbudsportalen for sociale aktiviteter og tilbud, skal brugergrænsefladen nu revideres. Udbudsprocessen er i gang, og arbejdet med at specificere kravene til søgefunktionen indgår som et element i dette projekt.
Brugerne af Servicestyrelsens Tilbudsportal for sociale tilbud har generelt haft svært ved at forstå logikken i søgefunktionen og visningen af de socialfaglige tilbud, der fremkommer på baggrund af søgningerne. Der er derfor behov for at kunne variere søgemulighederne i højere grad, så den brede målgruppe af brugere kan tilgodeses mere kvalificeret.
I kravspecifikationen til den nye søgefunktion på Tilbudsportalen er der derfor op til en langt mere individualiseret tilgang, hvor brugere selv har mulighed for at udvælge, hvilke søgeparametre der er væsentlige for dem, herunder i forhold til søgninger og visninger af de forskellige tilbud.
Målet med den nye brugergrænseflade er, at skabe en mere intuitiv og letforståelig søgefunktion, som tilgodeser blandt andet kommunernes individuelle behov i visningen af oplysninger om fx socialpædagogiske opholdssteder på Tilbudsportalen. Kilde: Sociale Begreber
Klik og læs mere
