Efter svensk forbillede vil Randers Kommune nedbringe antallet af anbragte børn, der er langtidsanbragt på institutioner – væk fra nærmiljø, familie og netværk. I stedet skal den socialpædagogiske indsats og forebyggelse styrkes i børnenes nærmiljø.
Omkring 100 børn fra Randers er for tiden anbragt uden for kommunen. Det sker naturligvis for at hjælpe børnene i en alvorlig, social situation. Bagsiden af medaljen er, at børnene ofte kommer væk fra deres nærområde og dermed eksempelvis også væk fra deres kammerater, bedsteforældre, onkler og tanter.
Netværk som disse kan være meget vigtige holdepunkter og en støtte i en svær tid. Derfor bør vi kunne hjælpe børnene i deres nærmiljø frem for at sende dem væk, siger børne- og familiechef Sonja Møgelsvang.
Randers Kommune åbnede allerede sidste år en ny døgninstitution i Romalt for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet. Nu ønsker kommunen at gå videre ved at lære af svenske erfaringer. I Sverige benytter kommunerne sig langt mere af lokale plejefamilier end ophold på døgninstitutioner.
Svenskerne inddrager desuden børnenes slægt og netværk langt oftere i det socialpædagogiske arbejde. Specialkonsulent og ph.d. Stinne Højer Mathiasen fra KREVI, Det Kommunale og Regionalen Evalueringsinstitut, står bag flere undersøgelser af de svenske erfaringer. Hun fortæller, at svenskerne benytter sig af behandlingsophold på institutioner, men at længden af opholdene er betydelig kortere.
Sådan gør mange svenske kommuner. Ikke kun fordi det er dyrt, men også fordi forskning viser, at langvarige institutionsophold kan gøre ondt værre. Når unge med problemer er sammen med andre unge, som også har problemer, er der nemlig en risiko for at de inspirerer hinanden. Derfor kan det være vigtigt med en indsats, der berører det omkringliggende samfund, fortæller Stinne Højer Mathiasen.
Tirsdag den 7. februar vil hun fortælle mere om de svenske erfaringer, når Randers Kommune holder seminar om fremtidens arbejde med børn og unge, der har særlige behov. 170 fagpersoner fra hele kommunen inden for pædagogik, politi, skole- og socialvæsen er tilmeldt til seminaret.
Der er dermed lagt op til et bredt og fagligt favnende seminar, oplyser Sonja Møgelsvang.
Hun understreger, at en bred dialog er vigtigt for at nærområderne kan levere de bedste løsninger for alle børn.
Det er i den sammenhæng meget vigtigt at skoler og daginstitutioner bidrager positivt til, at børn og unge med særlige behov får mulighed for at trives og udvikles i lokalområdet.
Seminaret kommer således langt fra udelukkende til at handle om anbringelse. I fremtiden skal der nemlig være mere fokus på forebyggelse.
Og skal det lykkedes, er vi afhængig af et bredt samarbejde, understreger Sonja Møgelsvang. Kilde: Randers Amtsavis
Klik og læs mere
Udsatte unge i Herning Kommune får eksamen
De har sociale, faglige eller følelsesmæssige udfordringer. Nogle af dem er anbragt et andet sted end hjemme i familien. Andre har så store udfordringer, at de får hjælp til at kunne navigere i tilværelsen. Set i det lys har det at gå i skole og tage en eksamen ikke altid den højeste prioritet.
Men i Herning Kommune lykkes det alligevel for 94 procent af de udsatte unge at tage Folkeskolens afgangsprøve.
Vi ved fra landsdækkende undersøgelser og forskning, at mange af de børn, der har været anbragt udenfor hjemmet, ender på kontanthjælp eller førtidspension. Vi ved også, at uddannelse er et af de vigtige værktøjer til at bryde sin sociale arv og ændre sine livsbetingelser. Porten til at komme i gang med en uddannelse eller at komme ind på arbejdsmarkedet er folkeskolens afgangsprøve. Derfor glæder det mig, at vi får så mange af denne gruppe igennem 9. klasse, siger formand for kommunens børne- og familieudvalg, Joan Hansen (V).
Med de 94 procent ligger Herning blandt den bedste håndfuld kommuner i landet, viser en benchmark på området, som Kommunernes Landsforening offentliggør 1. februar.
Udvalgsformanden forklarer resultatet med, at der dels er et politisk fokus på de udsatte børn, og dels at der er fokus på tværfagligt samarbejde og på at bruge evidensbaserede metoder for at hjælpe de unge.
Skolerne, daginstitutionerne, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og Børn og Familieafdelingen arbejder tæt sammen om ikke at tabe de udsatte børn på gulvet. Og konkret på uddannelsesfronten har både Ungdomsskolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) et stærkt fokus på de udsatte unge, lige som 10.klasse har lavet en målrettet indsats for at fastholde unge, der er i risiko for at droppe ud, fortæller Joan Hansen. Kilde: Herning Kommune
Klik og læs mere
Skibsprojekt for social belastede unge>>
Viborg Kommune skal ud og hyre en række nye plejefamilier.
På et møde i dag, skal Børne- og Ungdomsudvalget i kommunen vedtage en besparelse på omkring 27 millioner kroner.
Og en del af de penge kommer i kassen i forbindelse med, at kommunen hjemtager børn og unge fra socialpædagogiske opholdssteder og døgninstitutioner og i stedet placerer dem i plejefamilier.
Vi kan opnå den samme pædagogiske indsats, men til en meget billigere pris, siger Søren Gytz Olesen, formand for Børne- og Ungdomsudvalget i Viborg.
Mange kommuner gør for tiden det samme som Viborg og trækker anbragte børn og unge hjem fra opholdssteder og døgninstitutioner for i stedet at benytte de noget billigere plejefamilier. Men i Dansk Socialrådgiverforening er pegefingeren løftet.
Det må kun ske, hvis barnet kan få et bedre tilbud. Det er ulovligt at gøre det på grund af økonomi, siger formand Bettina Post.
Viborg Kommune har i dag 60 procent af de anbragte børn og unge i plejefamilier. Børne- og Ungdomsudvalget beslutter formentlig at hæve det til 70 procent på mødet i dag.
I hvert tilfælde skal barnet desuden høres, før der sker en hjemtagelse af socialt udsatte børn og unge fra socialpædagogiske opholdssteder eller døgninstitutioner. Kilde: DR
Klik og læs mere
